Herhjemme kender vi mest Acer for deres bærbare computere og deres Ferrari-modeller, som både Casper Christensen og Frank Hvam bruger i komedieserien Klovn.
Nu prøver Acer nye jagtmarker med en ultralækker medieafspiller. Som et godt punkt i forhold til sine modkonkurrenter har medieafspilleren en trykfølsom 3,5" stor skærm. Menuerne og andet bliver styret af pinden, som man kender det fra lommecomputerne.
Acer MP-500 som den hedder (Samme produktnavn som Jens Of Swedens MP3-afspiller...) kommer til at have en harddisk med 20-40 GB. Batteritiden på den kommer til at være mellem 4-8 timer, og i næste måned kan vi forvente den til Europa.
Acer MP-500 kommer til at koste ca. 2.500 kr. og vil komme til Danmark omkring den 15. marts. Det ser vi bestemt frem til!