Det kan meget vel være at Sony kommer til at fremlægge bedre grunde til at erhverve sig en PS5 Pro frem imod lanceringen i november, men lige nu lader det ikke umiddelbart til at fans er bidt på baseret på den første videogennemgang i selskab med Mark Cerny.
IGN lavede lynhurtigt en rundspørge blandt deres læsere, der må siges at være relativt repræsentativ eftersom den tæller over 48.000 stemmer, og det er efter al sandsynlighed de mest passionerede, der har set med helt fra begyndelsen.
Men som det er nu er det bare 14.3% af disse adspurgte der vil købe en PS5 Pro - overhovedet. Det betyder at 85.7% har stemt "nej", og det her er ikke "at launch", det er på noget tidspunkt.
IGN foretog en anden rundspørge på sociale medier med over 34.000 adspurgte, og den primære grund til at folk ikke vil købe den er at den er "way too expensive". Den er prissat på €799 herhjemme.
Du kan se screenshots af disse herunder.