Skip to main content
Nyheder

Medvirker Timothée Chalamet i et Kojima-projekt?

Skuespilleren slog for nylig et smut forbi Kojima Productions.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 20 november 2023

Hideo Kojima er en ret populær gut. Han har både store skuespillere i form af Mads Mikkelsen, Margaret Qualley og Norman Reedus rendende omkring sig, og i løbet af Death Stranding-udviklingen fik han ligeledes besøg af en række andre celebrities, der alle blev scannet ind i spillet som cameo-roller, fra Geoff Keighley til Conan O'Brien.

Så spørgsmålet er om Dune-skuespiller Timothée Chalamet også skal medvirke i et kommende Kojima-projekt. Om ikke andet har fans reageret ret stærkt på et opslag fra Kojima selv på X, hvor han fortæller at Chalamet har været et smut forbi Kojima Productions.

https://twitter.com/HIDEO_KOJIMA_EN/status/1726203652627689774

Naturligvis behøver det ikke at betyde noget konkret, men mange af de skuespillere der har slået et smut forbi studiet i årenes løb har fået enten en stor, eller en lille rolle, i et kommende spil.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.