Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mortal Kombat 1
Nyheder

Megan Fox er Nitara i Mortal Kombat 1

Hun slutter sig til John Cena og J.K. Simmons.
Troels Ryde Grann 7 september 2023

Netherrealm Studios har bekræftet, at mange elskede karakterer vender tilbage i Mortal Kombat 1. Nogle af dem har været med i hver eneste nummereret titel, men det kommende spil bringer en karakter tilbage, som der nok er mange, der ikke har hørt om. Men de har i hvert fald hørt om hende, der lægger stemme til karakteren.

Den seneste gameplay-trailer til spillet afslører ikke bare, at Nitara vender tilbage som en spilbar karakter i Mortal Kombat 1; den lægger faktisk større fokus på, at det er Megan Fox, som lægger stemme til vampyren, der først optrådte i Mortal Kombat: Deception.

Hun er, som vi allerede vidste, ikke den eneste Hollywood-stjerne i Mortal Kombat 1, for J.K. Simmons lægger stemme til Omni-Man og John Cena tager selvfølgelig rollen som Peacemaker, når karakteren blivet tilføjet til spillet via DLC efter udgivelsen.

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.