Det starter godt ud med "give it to me right", "Bang Bang" og "Monday Morning" der leverer 60´er inspireret feel good pop rock. Momentum tabes dog herefter og man udsættes for en række forskellige sange af varieret kvalitet. Man udsættes blandt andet for sange som "Please don´t go(cry baby)", "walk on by" og "you stop my heart" der virker uhyggeligt familiære. Men på den gode side er der ballader som "priceless", "it kills me" og "Teach him" hvor melodien fænger og Fiona beviser sit værd som sanger.
Tekstmæssigt beskæftiger albummet sig hovedsageligt med hjertesorg, kærlighed og rebelske tanker. Det er overfladisk og man kommer aldrig ind på livet af Fiona eller de valgte emner. Hun formår dog at levere teksterne med en passende indlevelse, og som lytter er man ikke i tvivl om at hun har en stærk stemme der bærer sangene.
Det er et varieret album, der viser en diversitet sangene imellem der dog aldrig helt formår at løfte sig takket være banale tekster og en gennemtrængende følelse af genbrug.