Men of War: Assault Squad

I utallige spil har jeg kæmpet under Anden Verdenskrig. I hvert eneste slag, på alle tænkelige kampskuer, og med ethvert våben. Men jeg har ikke oplevet krigen, der nærmest er blevet populærkultur, som i Men of War: Assault Squad.

En nær slægtning er uden tvivl Relics Company of Heroes, der på sikker vis skiftede strategi-genrens fokus til små intelligente kompagnier, i et miljø hvor dækning er nødvendigt og intuitivt, men kan ødelægges under kampens gang, sammen med alle andre konstruktioner i spillet.

Digitalmind Soft bruger en lignende struktur i Assault Squad, men med detaljerne og realismen skruet op i en næsten fanatisk grad. Det er omfattende og overvældende, og spillet er ikke altid god til at forklare dig hvordan man holder overblikket over det hele. Men selvom du ikke aner hvad du laver, er der stadig noget fascinerende over at se dine ordrer blive udført i en sådan grad af realisme. Du kan aldrig helt forudse hvad der sker når dine små mænd trykker på aftrækkeren, da så mange faktorer indgår.

Hvad der skydes med er nok det vigtigste, derefter kommer hvordan. Er dit mål bag dækning? Er din skydelinje uden forhindringer? Har du overraskelsesmomentet? Og med de større og eksplosive kalibrer betyder hvor du rammer ligeså meget som hvad du rammer. Hvert affyret skud udregnes, og dets effekt simuleres. Det er et spil, der går ned i detaljer, som at hver enkelt soldat kan gives retningslinjer for hvornår de må affyre deres våben, og hvor døde soldaters udstyr kan samles op.

Er du utilfreds med spillets fortolkning af dine museklik, kan du med et enkelt tastetryk kontrollere enhver enhed i spillet direkte. Så bestemmer du præcist hvordan din tank skal bevæge sig og affyre eksplosive metalstykker. Står fjendens bataljon i ly bag et hus, vil et velplaceret skud åbne et hul i muren, og højst sandsynligt dem.

Men alt denne snak om kompleksitet og udregninger betyder ikke så meget på slagmarken, der til tider kan føles som en legeplads for fetichister af våben fra anden verdenskrig. Jeg tog mig ofte i at springe noget i luften bare fordi jeg kunne, da det er lækkert bare at se de rå kræfter, som den tids krigsvåben besad, forårsage destruktion og ødelæggelse.

Det er en gave til strategielskeren, hvor planlægning og taktik kan udføres ned i de små detaljer, og har du hverken angrebsplan eller taktiske manøvrer, er Men of War: Assault Squad ubarmhjertigt. Det er krævende, og de computerstyrede fjender kommer nådesløst i bølge efter bølge, og leder efter huller i dit forsvar.

Selvom computeren er en værdig modstander, er Men of War: Assault Squads 15 missioner designet til at blive spillet med ligesindede. De fleste ressourcer er lagt i online-delen, hvor der udover missioner er de gængse flerspillermuligheder, hvor hver kamp med spillets dybde aldrig ligner hinanden. Jeg spillede dog uden problemer offline, selvom det til tider blev hektisk, som da jeg blev angrebet på flere fronter, imens at jeg var ved at køre rundt bag fjendens linjer i en kostbar tank. Hvis du ikke er en blæksprutte, kan det derfor anbefales at rekruttere en kammerat eller to (i kan være op til kaotiske otte).

Jeg har kun givet et omrids af Men of War: Assault Squad, der gemmer sig mange lag under det genkendelige Anden Verdenskrigsmiljø. Det er på ingen måde et nemt spil, og vil være en overvældende oplevelse for de fleste, men det er det tætteste vi kommer på en simulation af kampene under Anden Verdenskrig uden en tidsmaskine.