Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mercenaries
Nyheder

Mercenaries 2 er politisk

Det hævder Venezuelas regering
Rasmus Berg 30 maj 2006

Pandemic Studios, der bl.a. har titler som Star Wars Battlefront og Full Spectrum Warrior bag sig, er løbet ind i noget af en modvind med Venezuelas regering angående Mercenaries 2: World in Flames.

Toeren foregår nemlig netop i Venezuela og politiske kræfter tæt på præsident Hugo Chavez hævder, at dette spil scenarium kun er en forløber for en reel invasion af landet. I Mercenaries 2 bliver Venezuela nemlig lavet om til en krigszone, da flere forskellige fraktioner slås med hinanden om landets dyrebare olie.

Ismael Garcia, der er medlem af kongressen sagde følgende:

-Jeg tror at den amerikanske regering ved hvordan man skaber psykisk terror, der så senere kan realiseres. Til dette knyttede advokat Gabriela Ramirez: - Det sender et budskab til amerikanerne: der er fare lige ved siden af jer, her i Latinamerika, og I er nødt til at gøre noget ved det. Det retfærdiggør en imperialistisk aggression imod os.

Pandemic Studios selv nægter at være ude i et ærinde for den amerikanske regering, hvilket fik Chris Norris, PR-ansvarlig hos studiet til at sige følgende:

"Vi trækker altid vores inspiration fra alverdens avisforsider. Denne konflikt er fiction og den sker ikke i øjeblikket, men den er realistisk nok til at tro på og til at være noget der en dag kunne ske."

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.