Hvis du ikke synes der var nok eventyr at finde i Trine 2, kan du glæde dig over at udvikleren Frozenbyte lige for tiden arbejder hårdt på en udvidelse der efter planen skal udkomme til sommer.
Udvidelsen vil indeholde seks nye baner, nye fjender og en ny historie. Yderligere vil hver helt få mindst en ny evne, som fremover også vil kunne bruges i selve hovedspillet.