Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Mere om Nintendos gratisspil

Vil blive opgraderet senere hen
Rasmus Lund-Hansen 1 august 2011

I sidste uge kunne vi fortælle at Nintendo 3DS snart falder væsentligt i pris, og at alle dem, der allerede har købt maskinen til fuldpris, vil blive kompenseret med masser (10 Game Boy Advance- og 10 NES-spil) af Nintendo-klassikere som gratis download fra og med 1. september.

Nu har Nintendo beskrevet deres planer lidt mere detaljeret. I starten er det bare originalversionerne af spillene, der er tilgængelige, men i takt med at de også bliver tilgængelige for dem, der har købt deres 3DS efter 12 august, vil de blive opdateret med blandt andet multiplayer-understøttelse helt gratis.

Den endelige liste over hvilke spil, der bliver tilgængelige i Europa, er ikke ude endnu, men visse titler er sluppet ud. Og det er titler, der godt kan få mundvandet til at flyde. Blandt NES-spillene skulle blandt andet være Super Mario Bros., Donkey Kong Jr., Balloon Fight, Ice Climber og Legend of Zelda.

Og blandt GBA-spillene skulle man kunne finde Yoshi's Island: Super Mario Advance 3, Mario Kart: Super Circuit, Metroid Fusion, {Wario Ware, Inc.: Minigame Mania} og Mario vs. Donkey Kong. Jatak!

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.