Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Meta Quest 3

Efter al for lang ventetid har vi endelig anmeldt Metas mesterlige headset.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I hvad der næsten kan betragtes som værende den spæde begyndelse af VR-bølgen for hvad der vel efterhånden er en del år siden, så var jeg ret interesseret. Nej, "passioneret" er ikke et ord jeg umiddelbart ville bruge, eftersom jeg selv dengang ikke rigtig troede på konceptet om at jeg fremadrettet ville spille alle mine spil med et tungt stykke plastik spændt til mit ansigt, men omkring lanceringen af HTC Vive, PlayStation VR og også Valve Index havde jeg en tiltro til at VR, og vi kårede sågar Half-Life Alyx som vores Game of the Year i 2020.

HQ

Men det er fire år siden, og siden da har jeg slet ikke haft et par VR-briller på. Jeg fik aldrig prøvet såkaldt "mixed reality" med passthrough, og jeg har kun observeret forbedringerne til teknologien og brugeroplevelsen fra afstand, alt imens den generelle interesse i VR som koncept tilsyneladende er dalet en hel del.

Indtil for nylig, hvor jeg på vores kontor tog et par Meta Quest 3 på for første gang. Lad mig starte med at sige at dette ikke på nogen måde at har ændret mit forhold til VR som et eller andet slags paradigmeskifte for den måde vi oplever medier på, og heller ej tror jeg på Metas drøm om et "metaverse". Men når alt det er sagt, så er Meta Quest 3 er sindssygt imponerende stykke hardware, det er relativt aggressivt prissat og jeg har, i en lille uges tid, brugt det hver eneste dag til at spille Batman: Arkham Shadow, træne via FIT XR, tryllebinde min ældste søn med First Encounters og generelt shoppe rundt via mine trå måneders gratis Quest+. Er det her en seriøs platform for spil og underholdning på linje med en PlayStation, eller en Switch? Nej, så langt ville jeg ikke gå, men det er uhyre imponerende hvor tæt Meta er her på et ret perfekt symbiotisk forhold mellem platform og software.

Meta Quest 3

Ikke at det er synderligt vigtigt, men Meta Quest 3 har to 2064x2208 LCD-paneler, der kører mellem 90-120Hz. Der kræves ingen forbindelse til en computer, selvom at det kan lade sig gøre både via kabel og dedikerede apps som Steam Link, og afviklingen sker igennem en kombination af en Qualcomm Snapdragon XR2 Gen 2, en Adreno 740 GPU, 8GB LPDRR5 RAM og i mit tilfælde 512GB plads. Der er direktionelle højtalerenheder i hver side, som andre i husstanden knapt kan høre, men som føles som et headset for dig, og de to controllere har ret præcis input, der bider Valve Index i hælene, uden at kunne registrere enkelte fingres positioner.

Dette er en annonce:

Der er dedikeret passthrough her, som betyder idet headsettet starter så kan du se alt omkring dig, og i relativt høj opløsning også. Der er ikke noget delay, det hele er ret så en-til-en, men en lidt grynet tekstur betyder at du ikke er helt lige så tilbøjelig til at glemme du har et headset på, ligesom jeg har hørt kan ske med Apples meget, meget dyrere Vision Pro. Idet du påbegynder en app, eller bare når du har lyst, kan du fuldstændig gnidningsfrit optegne dit playspace, altså det område som du selv mener at udgør ydrepunkterne på VR/AR-oplevelsen. Du kan let skubbe til de ydre grænser, lave små indhak mellem møbler, og tilpasse det her område helt ned i mindste detalje, og Quest 3 vil sågar genkende møbler og andre objekter. Idet du træder ud, så er det som om at gå fra dimension til dimension, og det betyder at de voldsomme oplevelser vi har set på sociale medier, hvor man smadrer sin hånd ind i fjernsynet, eller falder over sofabordet, lidt hører fortiden til.

Pointen er at helt uden at kommentere på spiloplevelsen, udvalget, eller lignende parametre, så er det at samle det op, tage det på, tænde det og indgå sømløst i en VR/AR-oplevelse fuldstændig gnidningsfri, på en måde jeg kun turde drømme om da jeg tog det langt dyrere og mere avancerede Valve Index på i 2020. På fire år har vi måske ikke skubbet til konceptet om hvad er VR-spil skal kunne, men vi har dog fået elimineret langt fra brugerfladebarriere end jeg troede var muligt indenfor en kort tidsramme.

Det hele er på mange måder smukt udført, det bliver jeg bare nødt til at sige, og det kommer fra en som kun perifert har haft berøring med VR som koncept de sidste år. Fra at downloade spil fra Quest Store og Quest+, til at forstå den simple brugerflade, til at tegne mit playspace op. Nej, det bliver nok aldrig helt så gnidningsfrit at skulle rende rundt med et plastikvisir på hovedet, men det her er så tæt på som vi nærmest kan komme.

I forhold til måde spillene fungerer på, så er det overraskende mange fuldblodede bangere her. Jeg har spillet Batman: Arkham Shadow, Red Matter, Asgard's Wrath og mange andre, og har desuden afprøvet både trænings- og yogaapps fra XR, som har været en positiv overraskelse. Om hvorvidt der udkommer nok, i et højt nok tempo, og med en relativt jævn kvalitetsbarre er nærmest umuligt at bestemme for den enkelte læser her, men som novice har jeg sæet ikke haft problemer med at finde spil, eller nyde dem. Hvad der dog endnu er tydeligt er at Meta mangler en måde at få inddelt de her spil på en sådan måde så tilfældige Fruit Ninja-kloner ikke blandes sammen med hvad entusiaster ville referere til som "rigtige" spil. VR og AR kan hurtigt blive en gimmick, og derfor er der mange øjebliksbaserede gimmick-spil, og der mangler lidt eksempelvis Steams algoritme til at inddele, sortere og anbefale titler fra talentfulde studier her.

Dette er en annonce:
Meta Quest 3

"Problemet", hvis man kalde det det, er at selvom mange af disse spil har imponerende produktionsværdier, så er VR stadig en svær størrelse for sindet at vænne sig til. Både førnævnte Arkham Shadow og Asgard's Wrath 2 forsøger ved bedste evne at løse lokomotionsproblematikken, men når kun delvist i mål. At bevæge sig i Arkham Shadow kræver enorm tilvænning, og havde de første dage en ret bizar indvirkning på min hjerne, også i timerne efter en endt spilsession. Half-Life: Alyx kom delvist rundt om det her ved at tillade teleportering over længere distancer, og så lade spilleren minutiøst gå rundt i de umiddelbare omgivelser. Det er også muligt her, men hurtigt kan dette lede til et indlevelsesbrud som spillene bare ikke rigtig kan fikse. Visse genrer kommer helt uden om det her, såsom strategispil, der fungerer overraskende godt som et slags diorama hvor du som strateg læner dig ind over slagmarken eller byen, men i forhold til de førstepersonssoplevelser, så virker det som om at vi virkelig løver med hovedet mod en innovationsmur her. Det her problem har Meta Quest 3 stadig ikke formået at fikse.

Men udover det er hele pakken overraskende konkurrencedygtigt prissat, overraskende rig på gode spiloplevelser og overraskende skarp til at nedbryde de problematikker vi ellers associerer med VR og AR. Med andre ord er det her et kvantespring, og selvom der endnu forbliver problematikker som bliver svært at løse helt, så har det overbevist mig om at VR, i en eller anden udstrækning, nok skal "klare den", også selvom disse ikke vil erstatte vores computerskærme eller fjernsyn indenfor... ja, det næste årti.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold