Da 2025 er lanceringsåret for Nintendo Switch 2, forventer vi et vis crossover mellem titler på både Nintendo Switch og dens efterfølger, såsom Pokémon Legends: Z-A og Metroid Prime 4: Beyond.
På Nintendo Switch 2 Direct i dag hørte vi om nogle spil, der bliver opdateret, så spillene matcher de ekstra hestekræfter, herunder Kirby and the Forgotten Land og Mario Party Jamboree, som begge vil få ekstra indhold med deres Nintendo Switch 2-versioner.
The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom og forgængeren Breath of the Wild ser også bedre ud på Switch 2, og når de udkommer, vil Metroid Prime 4: Beyond samt Pokémon Legends: Z-A, være optimeret til Switch 2.
Da du kan overføre dine digitale spil til Nintendo Switch 2, vil du kunne downloade og købe disse opgraderede spil, hvor det er relevant, eller du kan købe de nye versioner digitalt eller fysisk, hvis du ikke allerede har dem.