Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Micromart: Så stopper vi

Xbox 360 kan ikke repareres
Thomas Tanggaard 29 juni 2007

Engelske Micromart, der er en af landets førende eksperter, når det kommer til reparationer af konsoller har netop meddelt, at de stopper med at tilbyde reparationer af Xbox 360-konsoller, der lider under det såkaldte "Three Red Lights of Death"-syndrom. Dette kan man i øjeblikket læse på det engelske spilsite CVG's hjemmeside.

Ifølge firmaet er det nærmest et generelt og gentagende problem med maskinen, der gør at en reparation af Xbox 360-konsollen ganske enkelt ikke kan svare sig. Desuden er antallet af maskiner med netop denne fejl så stor, at Micromart slet ikke kan nå at reparere dem i en tilfredsstillende fart. Derfor trækker firmaet nu deres tilbud tilbage om at reparere Xbox 360-konsoller med denne fejl.

Her på redaktionen er flere af de mere hårdføre skribenter enten på deres anden eller tredje Xbox 360-konsol. Andre har fået repareret deres eksisterende maskine et par gange, så vi kender udmærket til problemet.

Men hvordan står det til hos vores læsere? Skriv jeres oplevelser med Xbox 360 i vores kommentarstreng.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.