Der har været en del spekulationer frem og tilbage - om Halo vil udkomme til PC eller ej.
Her på GR har vi egentlig aldrig været i tvivl om at dette ekstremt dejlige FPS spil ville få et andet hjem på PC, men nu bekræftes det altså.
Xbox versionen har høstet lovord og topkarakterer blandt anmeldere over hele verden, men der hersker vel ingen tvivl om at FPS spil, som regel, gør sig bedst med mus og tastatur ved en PC. Det er internetsiden The Adrenalin Vault, som hævder at have været i kontakt med nøglepersoner indenfor Microsoft, som i korte vendinger bekræfter, at "Ja, Halo kommer til PC."
Men, udover dette gives ingen yderligere info. Vi kan jo altid håbe på, at der bliver afsløret mere omkring PC udgivelsen på årets E3 messe, som går af stablen i midten af maj. GameReactor vil selvfølgelig være tilstede på E3 og rapportere, i samme øjeblik der afsløres nyt op i sagen.