Skip to main content
Nyheder

Microsoft belønner Halo 2-spillere

Får adgang til Halo: Reach-beta
Rasmus Lund-Hansen 5 marts 2010

Selvom Halo 2 efterhånden er en gammel traver, og dets popularitet for længst er blevet overgået af Halo 3 og Modern Warfare-spillene, så er der stadig en gruppe af dedikerede fans der holder liv i spillet på Xbox Live.

Men den tid er snart forbi, da Microsoft i næste måned lukker for Xbox Live-tjenesten for spil til den gamle Xbox. Vi har tidligere skrevet om de farce-lignende omstændigheder for lukningen, men nu giver Microsoft de sørgmodige Halo 2-spillere et lille plaster på såret: De får nemlig tre måneders Gold-medlemskab af Xbox Live, 400 Microsoft Points og - vigtigst af alt - adgang til den kommende Halo: Reach-beta.

Kriterierne for hvem der får adgang til afskedspakken har Microsoft ikke nævnt noget om, så det vides ikke om du kan nå at få del i den ved at støve dit gamle eksemplar af Halo 2 af.

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.