Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Microsoft dominerer spilsalget til PlayStation 5

Seks ud af de ti bedst sælgende PS5-spil i USA kommer fra Xbox Game Studios.
Jakob Hansen 30 juli 2025

Det vakte meget debat, da Microsoft annoncerede, at de ville begynde at udgive deres førstepartstitler fra Xbox Game Studios til Sonys rivaliserende PlayStation 5.

Hvad end man mener om tiltaget, så må det siges at have båret økonomisk frugt - i hvert fald på den korte bane - da Microsoft i øjeblikket dominerer salgslisterne til PlayStation 5. Det afslører data fra anlysevirksomheden Circana, som Mat Piscatella har delt på Bluesky.

https://bsky.app/profile/matpiscatella.bsky.social/post/3lv52lhohp22y

Ud af de ti bedst sælgende titler på PS5 i det seneste kvartal (kombineret fysisk og digitalt salg opgjort i amerikanske dollars) kom hele seks af spillene fra Xbox Game Studios.

Det drejer sig om Forza Horizon 5, The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered, Call of Duty: Black Ops 6, Doom: The Dark Ages, Indiana Jones and the Great Circle samt Minecraft.

Det hører med til historien, at der udelukkende er tale om nordamerikanske salgstal, men hvis man bytter MLB: The Show 25 ud med EA Sports FC 25, gætter vi på, at listen ser forholdsvis ens ud i Europa.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.