I hvad der må være en af de største fyringsrunder nogensinde, har Microsoft-chefen Satya Nadella nu bekræftet overfor The Verge, at giganten er ved at gøre klar til at fyre ikke mindre end 18.000 ansatte.
Det forventes at tidligere Nokia-ansatte vil udgøre 12½ tusinde af de samlede 18 tusinde, og at disse fyringer vil ske over de næste seks måneder.
Den massive nedskæring sker blandt andet på baggrund af at giganten endnu ikke har fået ordentlig fat i tablet-markedet, samt at man i fremtiden vil satse mere på digitale services, som eksempelvist vil indbefatte yderligere brug af cloud-services og mobile løsninger.