Microsoft ønsker fortsat at skabe indhold mere dedikeret til de asiatiske markeder, men det var så Scalebound der skulle sparke gang i dette initiativ, og det blev som bekendt aflyst. Så hvad har de i støbeskeen? Kunne det været et nyt Lost Odyssey?
For nylig slap det ud at Final Fantasy-skaberen Hironobu Sakaguchi arbejder på et helt nyt spil, og det falder tilfældigvis sammen med, at Microsoft har fornyet varemærkerne på et af hans tidligere Xbox 360-eksklusive projekter, Lost Odyssey.
Ikke bare fornyede de varemærket på navnet, men også en masse omkringliggende varemærker såsom skrifttyper. Naturligvis ønsker Microsoft under alle omstændigheder at beskytte deres rettigheder, men sammenfaldet er spidsfindigt.
Ønsker du at se Microsoft skabe flere JRPG-spil?