Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Microsoft har lavet en fedtsikker Xbox One controller

Vi kender det allesammen - vi spiser imens vi spiller, og oftest er vore controllere ikke den absolut reneste del af vores hjem. Tvært imod. Dette problem har Microsoft sat sig for at løse,…
Magnus Groth-Andersen 7 september 2018

Vi kender det allesammen - vi spiser imens vi spiller, og oftest er vore controllere ikke den absolut reneste del af vores hjem. Tvært imod. Dette problem har Microsoft sat sig for at løse, og det er blevet til en helt særlig controller, der angiveligvis er beskyttet imod dine fedtede fingre.

Denne såkaldte "greaseproof controller" er blevet afsløret igennem CNET, og er udarbejdet i samarbejde med producenten ColorWare. Den skal fejre den endelige udgivelse af PlayerUnknown's Battlegrounds på Xbox One, hvor ideen er at nu kan du faktisk nyde din Chicken Dinner uden at frygte at controlleren bliver fedtet.

Controlleren er lavet i uretan, og er "impervious to minor scratches, water, and of course, roast chicken grease". Der er kun lavet 200 for nu, og de er alle lavet i hånden. Indtil videre er den blevet introduceret på det australske marked, men mon ikke også europæiske spillere får mulighed for enten at købe eller vinde en.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.