CMA valgte som bekendt at blokere Microsofts køb af Activision Blizzard, en beslutning både CMA og Microsoft forbereder sig på at præsentere i en ny retsag. Men hvad sker der hvis Microsoft taber, igen? Ja, så kunne det komme på tale helt at fjerne Activision Blizzard fra England, for på den måde at færdiggøre handlen.
I en rapport ovre hos Bloomberg fremgår det nemlig, at Microsoft faktisk er forberedte på at droppe ud af det engelske marked, for på den måde at kunne gennemføre handlen, selv hvis anken falder til jorden.
Angiveligt ville planen så være at finde en anden europæisk central for distribution for Activision Blizzard, som så ville operere udenfor England - dermed ville CMA faktisk ikke kunne gøre så meget.
Det skal siges at planen internt betragtes som et "extreme scenario", og er ikke nødvendigvis realistisk, men det er blevet drøftet.
Hvordan tror du at appellen ender?