Microsoft køber og køber, og nu vil de ikke bare købe studier, men hele tjenester for at sikre en bred funktionalitet på tværs af hele deres Xbox- og Windows-økosystem. Eksempelvis kan Bloomberg nu fortælle, at Microsoft tilsyneladende er i forhandlinger om at købe Discord for over $10 milliarder. Artiklen siger at Microsoft er én af adskillige virksomheder der er interesserede i at købe platformen, og at ethvert salg vurderes til at skride over de der $10 milliarder.
Dog siger Bloomberg også at en konkret aftale ikke underskrives lige med det samme, dog lader der til at være uenigheder om det her, da Venturebeat siger at Discord er i "final negotiations about a sale."
Det er dog også muligt for Discord at blive børsnoteret, og forblive selvstændig, men det vides endnu ikke om hvorvidt denne mulighed overvejes. Desuden noterer Bloomberg også, at Discord faktisk ikke endnu har set årligt overskud, til trods for at deres brugerskare vokser stødt.
Hvad tror du sker?