På torsdag åbner CeBIT-messen i Hannover, hvor Microsoft vil vise deres nyeste påhit frem. Microsoft Origami er en medieafspiller, der eftersigende skulle konkurrere mod Apples iPod og Sony Playstation Portable.
Ud fra billederne ser Origami ud til at være på samme størrelse som PSP, og skulle kunne afspille video, musik og kunne gå på internettet. Om det ligeledes bliver en mulighed at afspille spil, ved vi endnu ikke, men man har da lov til at håbe.
Selvfølgelig følger vi her på gadget-afdelingen op på Microsofts udvikling.