Microsoft har netop afsløret, at de har opkøbt firmaet Beam, der arbejder på en teknologi baseret på interaktiv livestreaming. Teknologien lader seeren styre spillet, og lover samtidig lav forsinkelse på forbindelsen.
Desuden har Beam udgivet et gratis SDK-program af teknologien til udviklere, så de kan skræddersy deres spil til interaktiv livestreaming.
Beam kommer dog ikke kun til at bestå af Xbox-spil nu, og via dette interview herunder, kan du lære mere fra firmaets chef, Matt Salsamendi.
Du kan altså forvente interaktive livestreams på din Xbox One inden alt for længe.
