Dansk
Gamereactor
nyheder

Microsoft planlægger at smide årets Call of Duty på Game Pass

Microsoft står overfor en meget vigtig beslutning omkring Call of Duty.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ifølge en rapport fra Wall Street Journal, så forventes det, at Microsoft vil smide årets Call of Duty, som endnu ikke er blevet annonceret, på Game Pass på lanceringsdagen.

Hvis det sker, så ville det være første gang, at serien vil være at finde på sådan en type service ved lanceringen og det betyder, at alle med adgang til en Xbox og PC, vil kunne få fingrene i årets Call of Duty på udgivelsesdagen for under 80 kr.

Microsoft plans a major shakeup of its videogame sales strategy by releasing the coming installment of Call of Duty to its subscription service instead of the longtime, lucrative approach of only selling it a la carte.

- Wall Street Journal

Microsoft står overfor en stor beslutning omkring Call of Duty på Game Pass. Hvis de ikke smider det på Game Pass på lanceringsdagen, vil mange Xbox-fans føle sig snydt og sige "hvad skete der lige med alle Microsoft first-party spil på Game Pass på Day 1?".

På den anden side, er Call of Duty måske præcis det Game Pass har brug for og vil virke som en vitaminindsprøjtning - men hvis de vælger at udgive årets Call of Duty på Game Pass, så committer de sig formentlig også til at gøre det de efterfølgende år. For stopper Microsoft pludselig med at tilbyde serien på Day 1 på Game Pass, vil Xbox-fans, formentlig med rette, igen føle sig snydt.

Men er det en god business case, at udgive et af verdens mest indbringende spil på en abonnementstjeneste? Microsoft skal tænke sig rigtigt godt om her, fordi der er en vigtig beslutning der skal tages.

Det forventes, at det næste Call of Duty vil blive afsløret senere i denne måned via en in-game event i Call of Duty: Warzone og vil formentlig blive officielt annonceret som det mystery game, der er blevet teaset efter Microsofts Xbox Games Showcase, som løber af stablen den 9. juni.

Microsoft planlægger at smide årets Call of Duty på Game Pass


Indlæser mere indhold