Senua's Saga: Hellblade II blev som det allerførste spil fremvist til Xbox Series X, men her tre år efter den første afsløring er det ikke megetl, vi har set til spillet. Man må derfor formode at udvikleren Ninja Theory er travlt optaget med spillets udvikling, men det forhindrer dem ikke i også at have andre projekter under udarbejdelse.
Det gælder blandt andet Project: Mara, som blev annonceret tilbage i 2020. Der er tale om et horrorspil, men foreløbigt ved vi ikke meget, udover at det ser ud til at have meget realistisk grafik (se eventuelt videoen herunder).
Nu er det så kommet frem, at Microsoft har registreret et varemærke for navnet i EU (via r/LeaksAndRumors). Det betyder ikke nødvendigvis, at en lancering er lige oppe over, men tilsyneladende bekræfter det, at Project: Mara er mere end blot en arbejdstitel.
Sandsynligvis har Ninja Theory stadig planer om at udgive Senua's Saga: Hellblade II før Project: Mara, men uanset hvordan det forholder sig, kunne man håbe på mere information om i hvert fald et af projekterne til The Game Awards, der finder sted i december.
