Selvom Xbox Series S ikke er selve hovednummeret ved den kommende Series-generation af Xbox-konsoller, så introducerer denne fortsat en række fundamentale opgraderinger til spiloplevelsen i forhold til de gamle maskiner.
Ét eksempel på disse opgraderinger er loading-tiderne. Microsoft har allerede reklameret men næsten øjeblikkelige loading-tider på Xbox Series X, men også Series S er en del bedre end hvad vi er vant til.
Microsoft har udgivet en trailer, der viser loading-tider i The Outer Worlds på Xbox One S og Xbox Series S. På One S tager det hele 53 sekunder, og Series S klarer den på 10 sekunder.
