Xbox 360 var Microsofts største Xbox-succes og hvis du også havde sådan en, vil du formentlig også kunne huske maskinens dashboard med de ikoniske "blades" i siderne. Dette dashboard er af mange Xbox-fans blevet hyldet som det bedste Xbox dashboard nogensinde og det er Microsoft helt bevidst om.
I forbindelse med nedlukningen af Xbox 360's online marketplace senere på måneden, så hylder Microsoft nu maskinen og dette ikoniske dashboard, som levede i et par år, inden det blev erstattet af Microsofts ny NXE system (New Xbox Experience). Det sker med en ny gratis dynamisk baggrund, med netop disse "blades" og du kan nu finde den og bruge den på din Xbox Series X eller Series S.
Havde du en Xbox 360 "back in the days"? Hvordan rangerer den blandt de konsoller du har haft gennem tiden?

