Dansk
Gamereactor
nyheder

Microsoft vil lancere en mobil-shop til juli

Shoppen vil fra starten tilbyde first-party spil som Minecraft og Candy Crush.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

En af de vigtigste grunde for Microsofts mega-opkøb af Activision Blizzard, var deres mobil-tilstedeværelse med udvikleren King, som står bag Candy Crush, der i september sidste år rundede 2,7 milliarder downloads og en indtjening på mere end 20 milliarder dollars (138 milliarder kroner).

Nu forbereder Microsoft sig på den næste skridt ind på det lukrative mobilmarked, med lanceringen af en mobil-shop til juli. Det har Xbox president Sarah Bond bekræftet overfor Bloomberg.

Shoppen vil ikke være en app man skal downloade, men et website som skal være et alternativ til Apple og Googles online shops. Shoppen vil starte med at udbyde first-party spil som Minecraft og Candy Crush og vil senere have spil fra diverse partnere, som Bond dog ikke satte navn på i snakken med Bloomberg.

We're doing that because that really allows us to have it be an experience that's accessible across all devices, all countries, no matter what, independent of the policies of closed ecosystem stores, and then we're gonna extend from there.
- Xbox president Sarah Bond

Microsoft Gaming CEO Phil Spencer har tidligere udtalt, at Xbox skal være relevant i mobile gaming og det var altså derfor en stor grund til at Microsoft valgte at købe Activision Blizzard sidste år. Ud over Minecraft og Candy Crush, har Microsoft også andre mobilspil som Call of Duty: Mobile og Diablo Immortal i stalden og det kommende The Elder Scrolls: Castles fra Bethesda Game Studios.

Mobilmarkedet er særdeles lukrativt og Microsoft vil i de kommende år satse stort på den del, men om en dedikeret online butik kan få folk til at bruge den i stedet for de velkendte Apple Store og Google Play butikker, kan man måske være lidt i tvivl om. Det bliver spændende at følge.

Microsoft vil lancere en mobil-shop til juli


Indlæser mere indhold