Xbox-chef Phil Spencer har nu afsløret via Bluesky, at vi kommer til at se endnu tættere integration mellem Xbox og Windows, og det sker via en officiel implementering af Copilot, men dog specifikt kun til at hjælpe spillere der sidder fast her i første omgang.
"Excited for Xbox Insiders to try out Copilot for Gaming on mobile very soon. This experience puts players at the center--helping you pick up where you left off, learn new strategies, and connect more easily with friends," skriver han.
Ideen er at du, hvis du har glemt afgørende info i et spil, kan bede Copilot opdatere dig på spillets mekanikker, strukturer og plot-detaljer. Det er desuden meningen at Copilot holder "øje" med dig mens du spiller, og hvis du sidder fast på en boss, så kan den eventuelt hjælpe dig med fif.
Den her feature lander først for Xbox Insiders-brugere, men det vil tage et par måneder før Copilot for Gaming bliver officielt implementeret.
Vi kan anbefalet at man hører den seneste episode af Official Xbox Podcast for at lære mere.