Microsoft selv har været ret vage hvad angår deres konkrete strategi i forhold til fremtidige Bethesda-spil på både Xbox- men også PlayStation-platforme. Vil stort set alle store titler i sidste ende blive Xbox-konsoleksklusiver? Det har vi endnu ingen bekræftelse på, men vi har vist fået lidt af et hint med én central udtalelse for nylig.
For nylig talte Phil Spencer om hele købet i en roundtable-udsendelse, og her slog han fast, at den her handel har handlet om at sikre eksklusiver til "platforme hvor Game Pass eksisterer".
"Delivering great exclusive games for you that ship on platforms where Game Pass exists, and that's our goal. That's why we're doing this. That's the root of this partnership that we're building, and the creative capability we will be able to bring to market for our Xbox customers is going to be the best it's ever been for Xbox after we're done here."
Det er naturligvis en markant udtalelse i den forstand, at Game Pass, lige nu, ikke eksisterer på PlayStation, eller på Switch, og der er heller ikke nogen udsigt til det. Da vi snakkede med Spencer i vores interview, nævnte han eksempelvis fjernsyn, og set-top bokse som værende en destination for Game Pass.
Hvad tænker du om alt det her?
