Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mario Kart Tour
Nyheder

Mikrotransaktioner fylder åbenbart meget i Mario Kart Tour

Som bekendt arbejder Nintendo, samt diverse udviklere de samarbejder med, på en række mobilspil baseret på deres største serier, og det næste bliver Mario Kart Tour, der har til formål at give dig en…
Magnus Groth-Andersen 24 maj 2019

Som bekendt arbejder Nintendo, samt diverse udviklere de samarbejder med, på en række mobilspil baseret på deres største serier, og det næste bliver Mario Kart Tour, der har til formål at give dig en Mario Kart-lignende oplevelse på din mobil eller tablet.

Men åbenbart har modtagelsen af spillets lukkede beta-test, som kører lige nu, været blandet. Angiveligvis gør spillets monetariseringsmodel, at du både kan køre i en begrænset mængde daglige løb takket være et staminasystem, og dem der har købt sjældne vogne og karakterer har det lettere på banerne.

Dette kommer blandt andet fra brugeren Serkan Toto, der deltager i den lukkede beta. Han skriver følgende via Twitter:

"Looks like Mario Kart Tour beta is pretty hardcore with regards to monetization.
Multi-level gacha for drivers, karts and gliders.
Rare drivers have advantages during races.
Stamina system limits races available on an hourly basis."

Dette er blevet bakket op af en række andre brugere på diverse sociale medier, samt platforme som Reddit og ResetEra, der fortæller at spillet både er pay-to-win, og designet til at hive penge ud af børn.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.