Skip to main content
Gamereactor Nyheder Minecraft
Nyheder

Minecraft er gratis

Men kun i en begrænset periode
Thomas Blichfeldt 21 september 2010

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Minecraft, er du gået glip af en af de mest unikke spiloplevelser i lang tid. Minecraft er et pixeleret onlinespil, hvor du i en 3D-verden af kvadratiske former, kan mine, forme og bygge stort set hvad du vil, hvorefter du kan give andre spillere adgang til din verden - ofte med katastrofale følger.

Spillet har ikke noget egentligt formål ud over at give dets detalgere muligehed for at lege og bygge lige hvad de vil, samt interagere med andre spillere, og det gør oplevelsen ganske unik.

Hvis du har fået mod på at prøve Minecraft, kan det lige nu gøres gratis, dog kun hvis du skulle være heldig nok til at få lov til at registrere dig. Grundet spillets pludselige popularitet har serveren (der er kun en, drevet af den ene person der udgør hele udviklingsholdet) nemlig haft svært ved at følge med, hvilket har givet adskillige problemer.

Med lidt held skulle alt dog komme til at fungere senere i dag, og så er det bare om at gøre brug af den gratis prøveperiode, da spillet normalvist koster penge at spille.

Du kan hente Minecraft lige her.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.