Det er aldrig sjovt at blive valgt sidst, en universel regel, der gælder hvad enten man snakker rundbold, fodbold eller udpegelse af reder af den frie verden, og da slet ikke hvis man er ninja. Ikke desto mindre er det begyndelse på baggrundshistorien bag IO Interactives nyeste påfund, Mini Ninjas, hvor duoen Hiro og Futo bliver vores sidste håb, til trods for de ikke engang har afsluttet uddannelsen som mester-ninja.
Kastestjerner, samuraisværd og onde magter kunne i den typiske voksenvariant fra IO Interactive, sagtens lyde som en udvikler der ønsker, at forsøge sig med et nyt emne og sådan forholder det sig faktisk også, dog ikke som forventet, for Mini Ninjas er et børnespil.
Den danske udvikler der før har givet os spil fulde af decideret voksne temaer, har med Mini Ninjas fuldstændigt ændret kurs, og det nye projekt er lige omtrent så langt fra kyniske lejemordere og stofafhængige psykopater som man kan komme.
Med en tegnefilmsverden bestående af karikerede figurer, og farvenuancer så bløde at man aldrig helt ved hvor den ene farver stopper og den næste begynder, er udtrykket dog ikke til at tage fejl af. Hiro er den lille, hurtige, vakse leder af makkerparret, mens Futo er den simple, stærke og beskyttende kæmpe der glædeligt giver en hånd med hver gang der skal uddeles håndmadder. Ved præsentationen af spillet blev vi lovet at flere karakterer ville blive føjet til holdet, som spillet skred frem, og at disse ligeledes ville have hver deres evner.
Den børnevenlige stil følges godt til dørs af at ingen omkommer i Mini Ninjas-universet, men i stedet forsvinder i en støvsky for derefter at blive forvandlet til et dyr, når de bliver besejret. En af Hiros specialkræfter er at kunne forklæde sig som disse dyr, og hermed vil spillet lade dig udspionere fjenderne, samt finde hemmeligheder som ellers havde været utilgængelige. Futos evner er knapt så udspekulerede, og han kan i stedet forvandle sig til en menneskelig kugle, og rulle alt hvad der måtte stå ham i vejen i stykker.
Genren er platformsaction for det yngre publikum, og selvom nogen vil mene, at dette stilskifte i sig selv betyder, at det danske spil hus har tabt tråden, er det under præsentationen meget tydeligt, at mange af de samme kvaliteter går igen fra deres tidligere spil. Kontrollen virker ekstremt enkel, og at skifte mellem de forskellige figurere kan gøres på splitsekunder, hvilket betyder, at man rent faktisk gider benytte sig af de forskellige evner. Karakterdesignet er ligeledes meget skarpt, og selvom vi gerne havde set en grafik der var tættere på de skitser der blev lavet forud for spillet, har vi stadig et håb om at det er der spillet grafisk havner, når det engang står klar til udgivelse.
Xbox 360- og PlayStation 3-billeder:
Nintendo Wii-billeder:
Nintendo DS-billeder: