Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Mini-Bravia fra Sony

Jeg må indrømme jeg misunder japanerne deres 1Seg trådløse digitale TV-signaler. På det punkt er vi frygteligt bagud heroppe i det mørke nord. Da jeg sidste sommer fik muligheden for at afprøve TDCs DVB-H…
Mikael Hansen 7 februar 2008

Desværre er det ikke lige så nemt at få indført en ny digital standard i Danmark, eller for den sags skyld Europa, og der går derfor nok et godt stykke tid før vi ser den slags herhjemme. Som sagt, i Japan har de allerede digitalt trådløst TV, og derfor smider producenter som Sony, små lækre modtagere på markedet. Sony XDV-G200 og SDV-G500 har kun to funktioner, at modtage mobilt tv og analog radio. XDV-G200 er den mindste af afspillerne, har en 2.0" QVGA skærm, 1Seg TV tuner, AM/FM radio, har en vægt på kun 87g og måler 58x92x14mm. Du kan se tv i op til 8 timer, eller lytte til radio i op til 18 - det er faktisk meget imponerende.
Den større model, XDV-D500, også kendt som BRAVIA Pocket TV, har også en 1Seg TV tuner, AM/FM radio, men også 2GB indbygget hukommelse så du kan optage programmer direkte på afspilleren. Skærmen er en 3" TFT-skærm med en opløsning på 432 x 240 pixels, 160 graders betragtningsvinkel og et kontrastniveau på 500:1. Der er plads til op til 10 timer på den indbyggede hukommelse, og batteriet kan køre i 8 på en fuld opladning. Målene på XDV-D500 er 9+8x59.3x14.3mm, og den vejer 107g.

Skulle du være interesseret i en af de to afspillere, må jeg desværre skuffe dig. Hvis du importerer en af dem vil du kun kunne bruge radioen - 1Seg tuneren kan ikke bruges uden for Japan, og hvis/når vi får digitalt luftbårent tv, bliver det en helt anden standard.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.