Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

MMO's spilles kun 15% af tiden

Så meget trækker genren heller ikke
Thomas Tanggaard 20 november 2009

Da World of Warcraft fyldte mest i online-landskabet og eksperterne advarede mod, at komme til at hænge fast foran skærmen, kendte de nok ikke til den undersøgelse som engelske Gamesindustry.biz netop har afsluttet. Af den fremgår det nemlig, at det kun er ca. 15% af den samlede spiltid, der bruges på MMO'er som World of Warcraft, Warhammer Online: Age of Reckoning og Aion: Tower of Eternity.

Ud af de 13.000 adspurgte brugte de amerikanske spillere 14% af deres tid på deciderede online-spil, mens dette tal var nede på 8% i Storbritannien og 13% i Tyskland. Gamesindustrys daglige chef Peter Warman knyttede følgende kommentar til undersøgelsen:

"Tiden hvor vi kunne kategorisere spillere ud fra blot en enkelt platform er for længst forsvundet. 29% af alle konsolspillere i USA spiller også MMO'ere, og 25% spiller på deres mobiltelefon. Samtidig, og typisk for tidens spillere, er at mere end halvdelen af de amerikanske konsolspillere også spiller på de mere casual spilplatforme. Og tilsammen kæmper alle disse om både forbrugerens tid og penge."

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.