Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Mojang fejrer fødselsdag ved at rebrande sig selv

I år fylder Minecraft-udviklerne Mojang 11 år, og i den anledning er der blevet foretaget et par justeringer hos det svenske selskab - nogle mere markante end andre. For det første hedder selskabet ikke…
Emil Hanquist 19 maj 2020

I år fylder Minecraft-udviklerne Mojang 11 år, og i den anledning er der blevet foretaget et par justeringer hos det svenske selskab - nogle mere markante end andre.

For det første hedder selskabet ikke længere Mojang. Det har derimod ændret navn til Mojang Studios, ligesom logoet også er nyt. Thomas Wiborgh, der er kommunikationsleder hos selskabet, har givet følgende forklaring på ændringerne via Minecrafts officielle hjemmeside:

"But why would we need a new name and logo in the first place? Well, why not? Humans like to reinvent themselves from time to time, so it's only right that we extend the same courtesy to a company that's been around for over a decade. I mean, would you still wear the outfit that perfectly designed your style in 2009?"

Wiborgh tilføjer dog, at navneændringen også kommer af, at Mojang studios ønsker at præsentere sig som det multinationale studie, det er blevet over årene. Den nok mest interessante detalje ved disse ændringer er imidlertid, at Wiborgh også åbner op for de planer, som Mojang Studios har for fremtiden:

"Following Minecraft Earth and Minecraft Dungeons, we're planning a feature film, preparing an epic live show, and playing with ideas for brand new games."

Mojang Studios har desuden vedlagt en hel trailer, der skal præsentere studiets nye navn og logo, ligesom de også introducerer små figurer ved navn Mojangs. Disse figurer spiller tilsyneladende en stor rolle for studiets udvikling af spil.

Du kan se traileren herunder. Hvad mon Mojang Studios har i støbeskeen til os? Det virker underligt at lave en regulær trailer bare for at rebrande sig selv, gør det ikke?

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.