Skip to main content
Gamereactor Nyheder Monster Hunter Rise
Nyheder

Monster Hunter Rise har allerede solgt over fire millioner eksemplarer

Capcom har netop offentliggjort deres årsregnskab for perioden april 2020 til marts 2021, og der var gode nyheder for deres investorer med vækst i indtjeningen for ottende år i træk. I den forbindelse offentliggjorde…
Jakob Hansen 11 maj 2021

Capcom har netop offentliggjort deres årsregnskab for perioden april 2020 til marts 2021, og der var gode nyheder for deres investorer med vækst i indtjeningen for ottende år i træk.

I den forbindelse offentliggjorde de også et par opdaterede salgstal for nogle af deres mest populære spil.

Det fremgår således, at Monster Hunter Rise, der så sent som i marts lancerede eksklusivt for Nintendo Switch, allerede har solgt over fire millioner eksemplarer. En flot bedrift, når man sammenligner med remaken af Resident Evil 3, der udkom sidste år til PC, Xbox One og PS4. Det spil har nu solgt 3,9 millioner eksemplarer, meddeler Capcom.

Monster Hunter-serien har traditionelt set solgt klart bedst i Japan, men på det seneste er Vesten også blevet grebet af spilserien, og særligt Monter Hunter: World har opnået imponerende salgstal.

Du kan læse vores anmeldelse af Monter Hunter Rise her.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.