Skip to main content
Nyheder

Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin får udgivelsesdato

Den højt elskede franchise har to nye og stærke installationer på vej. Både Monster Hunter Rise, og Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin udkommer i løbet af det næste halve år, og den…
Martin Lindgaard Svane 11 marts 2021

Den højt elskede franchise har to nye og stærke installationer på vej. Både Monster Hunter Rise, og Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin udkommer i løbet af det næste halve år, og den sidstnævnte har fået afsløret sin udgivelsesdato ved Capcom's Monster Hunter Digitale Event som værende 9. juli. Desuden blev en PC-version overraskende nok afsløret ved samme lejlighed, og en ny trailer frigivet.

Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin er til forskel for de andre Monster Hunter spil, meget mere fokuseret på narrativet end de store episke åbne kampe imod gigantiske væsener. Historien fokuserer på Razewing Ratha, som er en variant af Rathalos racen, og udklækkes fra sit æg tidligt i historien. Denne drage er potentielt stærk nok til at udslette menneskeheden og det er op til Ena, Kayna, Alwin og Navirou, som spillerne kommer til at styre, at kæmpe imod andre monstre og Razewing Ratha's fjender, for at opfostre dragen godt.

Capcom afslørede yderligere, at der kommer til at være co-op multiplayer quests, hvor to spillere kommer til at kæmpe sammen imod monstre, og dem som køber Monster Hunter Rise (som udkommer d. 26 marts) kan linke deres save-filer og få unik armor i Monster Hunter Stories 2 gratis.

Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin ydkommer d. 9 juli til Nintendo Switch og PC.

Fuld profil 591 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.