Monster Hunter Tri

Kampen har varet i mere end en halv time. Desperationen lyser ud af monstret. Den halter, er aggressiv og da jeg er sikker på, at nu har jeg den, resulterer et hidsigt slag med halen i, at skabningen endnu engang kan slippe væk. Denne gang laver den dog en fatal fejl. Den føler sig i sikkerhed, og jeg finder den enorme skabning liggende udmattet i en lysning.

Jeg sniger mig ind på monstret. Da mit sværd hamrer igennem den tykke hud, springer væsenet op og vrider sig i lige dele smerte og overraskelse. Få minutter senere er det ovre. Monstret er besejret...

Jeg er jægeren - frygten er mit sværd

Sådan var planen at starte denne anmeldelse, for det er den adrenalinpumpende oplevelse som man sidder med efter den første heftige bosskamp, og det er den følelse, der sikrer den høje karakter. Men er du typen, der kun kigger på karakteren og derefter styrter afsted for at købe dette "actionspil fyldt med monstre", bør du slå bremserne i og læse en mere passende introduktion helt i spillets ånd:

Man ved at man er på den, når man har gennemtrevlet 43 tætskrevne sider i Wii-manualen, spillet i dagevis, og føler, at man ikke tilnærmelsesvis har skrabet overfladen. Når man efter grundig gennemgang af menuerne stadig famler i blinde uden forståelse for ganske basale detaljer i spilmekanikken.

Da det første skydevåben således skal anskaffes, består dette af tre dele, hvortil materialerne skal findes, før det kan laves. Når man har samlet disse dele, ender man derefter op med et våben i en af tre vægtklasser. Det er ikke umiddelbart til at finde information om hvor materialerne kan findes eller hvad vægtklassen betyder. Selv efter at have endevendt den lille fiskerby, der fungerer som hovedpersonens hjem, er man på bar bund. Manualen er heller ikke til megen hjælp, det samme gælder den overvældende mængde af faneblade og snørklede undermenuer.

Når man endelig har fremskaffet materialerne, der er påkrævede, er det først at man føler sig hjælpeløs: fiskerbyens smed laver de tre dele til dit nye våben, og når man har samlet disse, bliver man budt på et informationsvindue med statistikker.

Det vil sige ikke ét informationsvindue, men syv faneblade, hvoraf et af disse eksempelvis indeholder følgende statistikker: Attack, Affinity, Slots, Weight, Range, Reload, Recoil, Dev og Other, naturligvis med hver sit tal for hver enkelt af de tre dele. Og så er vi ikke engang begyndt at overveje ammunitionstyperne eller hvilken rustning der kan bruges sammen med våbnet.

Dit gamle våben er ved samme lejlighed forsvundet, og kan nu kun hentes frem, hvis du begiver dig hen til dit hus i byen, og lægger dit nye gevær i din opbevaringskiste.

Velkommen til Monster Hunter Tri. Farvel til intuitivt gameplay og holden-i-hånden.

Monster Hunter-serien er en kæmpe succes i Japan, den har sikret et enormt salg af Sonys konsoller, og har i Asien samme status som Pokémon-fænomenet. Denne gang er spiloplevelsen flyttet til Nintendos Wii, men formularen er den samme: du er en jæger og du jager monstre. Alene eller sammen med tre venner.

Hvis man som ny spiller har set de farvestrålende billeder og ordene action-rollespil, er det nemt at forvente et eventyr, hvor man hakker løs, mens erfaringspointene skyller ind over spillerne. Men der er ingen erfaringspoint, og der er ingen hurtige kampe, der er overståede på sekunder. Det er dine evner i kamp og dit udstyr der definerer din succes. Der bydes på pseudorealisme, og der kræves grundig forberedelse inden jagten indledes. Monsterspillet er en øvelse i tålmodighed og gammeldags design grænsende til det forældede.

Den visuelle side er en helt anden boldgade, her presses maskinen til det yderste, og er ganske enkelt et af de flotteste spil, der endnu har prydet den lille Wii-maskine. Landskaberne er varierede. Om det er støvede ørkensletter, våde sumpområder, eller tætbevokset skov leverer de alle god stemning, og det er en nydelse at gå på opdagelse i de flotte områder både om natten og i dagtimerne.

Hvor Monster Hunter Tri dog virkelig imponerer, er med de fantastiske og utroligt levende monstre, der udgør dyrelivet i denne verden. De opfører sig som man kunne forestille sig et levende væsen ville, de går frit rundt på kortet, deres animationer er storslåede og vidt forskellige, og det er let at føle sig intimideret, når en kolos af en drage kigger i ens retning. Hvilket er, hvor hele fornøjelsen ligger. For man føler adrenalinen pumpe, når man indleder kampen med det valgte monster: man ved, at det ikke er et spørgsmål om nogle hurtige slag og så videre til det næste mål på listen.

Det er undvigemanøvrer, list, planlagte fælder, korrekt udstyr og de rigtige forsyninger, der gør halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel er dine evner med dit valgte våben og tålmodighed.

De enkelte jagtmissioner kører på tid, og det er ikke usædvanligt at kigge nervøst på uret efter tre kvarter, når tiden er ved at løbe ud. Fejler man tages en trejdedel af den lovede jagtpræmie væk, og sker dette tre gange, er det tilbage til fiskerbyen på en båre uden gevinst.

Fiskerbyen er udover stedet for din hjembase også et bindeled til spillets forskellige zoner. Skovområdet ligger lige ved byen, men de senere områder transporteres man til med skib efter at have accepteret den tilhørende quest. Et område består oftest af ti-tyve underområder, forbundet af en sti (og få sekunders loading). Dette virker ikke så fragmenteret som man kunne frygte, og områderne føles sammenhængende. En ny detalje i Tri er muligheden for at svømme og tage kampene op med nye typer monstre under vandet. Denne del fungerer også tilfredsstillende og skaber yderligere variation til de flotte landskaber og monstrene.

Styringen både over og under vandet kan foregå enten ved en kombination af Wii-moten og Nun-chuk eller med den klassiske kontroller (det kan anbefales at købe sampakken, hvor man sammen med spillet får controlleren i en pro-udgave med langt bedre greb end den vanlige classic-controller). Dog skal wii-moten i begge tilfælde bruges når monster-data skal "trækkes" over i jægerens notesbog.

Det er dog langt fra opgørene med monstrene der æder tiden. Udover kampene skal der nemlig også skaffes ressourcer til byen i bedste Harvest Moon-stil. Du har en farm med ansatte, der sørger for at skaffe planter, insekter og andre nyttige ressourcer til dine jagteventyr. Samtidig hjælper du med at udbygge byen ved at veksle dit jagtudbytte til ressourcepoint. Og inden du ved af det, er der et sted at købe mad, et handelsskib der kommer med sjældne genstande fra fjerne lande og naturligvis en solid fiskeindustri.

Skulle der ikke være nok mikromanagement i disse dele, kan du også lave magiske drikke, forberede fælder, indsamle planter, mine mineraler, fiske eller fange insekter. Naturligvis slides dine værktøjer under disse processer, ligesom eksempelvis fiskeri kræver indsamling og fabrikation af madding. Dit udstyr skal yderligere produceres og opgraderes (begge dele med synlig effekt på din figurs udseende).

Det er i disse detaljer hvor Monster Hunter Tri skinner. Hvis man læner sig tilbage og nyder forberedelserne, indsamlingen af materialer samt de mange muligheder vil man elske oplevelsen. Og så skal man se monsterslagtningen som en række utroligt intense og tilfredsstillende bosskampe for at teste om ens besvær bærer frugt.

Man får cirka ti timer inde i spillet mulighed for at tage en hjælpekarakter med på jagten, hvis man har lyst. Denne karakter kan selvfølgelig også beordres til at varetage diverse roller samt opgaver, og fungerer som et godt supplement til spilleren, der foretrækker at spille alene. Spillet handler dog ikke kun om soloeventyret.

Der er denne gang nok af muligheder for at spille med andre. Hvis man vil øve sig før en kamp, kan man tage bosskampe med en ven på delt skærm i et arenaområde, eller man kan vælge at tage eventyret online og løse opgaver sammen med tre andre spillere.

Der er mulighed for at oprette sin egen onlineby og kun invitere venner til eventyret, eller man kan vælge en server efter ens erfaring. De ekstra holdkammerater behøver ikke deltage i hele jagten, men kan sagtens løse andre opgaver mens jagten står på. At spille sammen om at slagte et gigantisk udyr kan være en forrygende oplevelse, og det er her de forskellige valg af udstyr og karakteregenskaber virkelig kommer til sin ret.

Monster Hunter Tri er et af de få nutidige spil, der stædigt holder ved gamle principper om tålmodighed og tilsvarende belønning. Hvis du som spiller giver det mere indlæringstid end det ville tage at gennemføre begge Modern Warfare-spil, vil du finde et fortræffeligt eventyr gemt under den mudrede overflade, og leder du og vennerne efter et godt online-eventyr, så er det lige her.

Der er oceaner af muligheder, og følelsen af at være i rollen som musen mod katten er fortræffelig. Savner du et solidt og krævende spil til din Wii med masser af spiltimer, så behøver du ikke lede længere. Monster Hunter Tri leverer.