Return of the Mozfather - hvor har han dog været savnet, den gamle. Syv lange år er der gået siden Stephen Patrick Morrissey sidst udgav et album; det lidet ophidsende Maladjusted, og mangt en tvivler var sikker på at han aldrig ville komme tilbage. Der var ikke mere goodwill tilbage til den gamle misantrop, og vi havde jo også de gamle albums, så hvad skulle man bruge flere skuffelser til?
Efter lang tid uden pladekontrakt, alskens presseproblemer i hjemlandet og en langtrukken retssag med medlemmer af hedengangne Smiths, har Morrissey nu alligevel besluttet sig for at vende tilbage, og man skal da ellers lige love for at sol, måne og stjerner står i hans tegn. Pøbelen ligger for hans fødder, den store mand med den skarpe pen, og det kan med slet skjult glæde siges at pennen er skarpere end nogensinde. Tolv skæringer med hver sit mål. Der langes ud efter England, Amerika, Jesus og alt andet indenfor rækkevidde. Det er mesterligt!
Det skal ikke være nogen hemmelighed at sangskrivningen i Morrisseys soloår aldrig helt har levet op til Smiths-tiden. Det er som om Morrisseys partnere ikke helt besidder den tæft for melodien som gode gamle Jonny Marr. Dette faktum laver "You Are The Quarry" ikke om på, men alligevel er der store fremskridt at spore. I "Have Forgiven Jesus" og "First Of The Gang To Die" er begge sange af den slags de fleste ville sælge en nød for, og det i sig selv er da noget af en perversitet.
Modtagelsen af Morrissey i det nye årtusind har indtil videre været fuldstændig euforisk. "You Are The Quarry" lever (næsten) op til de forventninger man måtte have, og nu er der bare tilbage at håbe på at vi ikke skal vente syv år på endnu en udgivelse. Kigger vi lidt på salgstal, virker det i hvert fald usandsynligt. Mozzer er så sandelig kommet på mode igen.