Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mortal Kombat
Nyheder

Mortal Kombat er klar i 2011

Ed Boon er klar med endnu en genstart
Thomas Blichfeldt 10 juni 2010

Det er efterhånden svært at holde styr på hvor mange gange Mortal Kombat serien er forsøgt genstartet, men det afholder ikke Warner fra at give det et forsøg mere.

Udviklingen kommer til at foregå hos NetherRealm Studios (Netherrealm er det univers Mortal Kombat-serien foregår i), og vil blive anført af seriens fader Ed Boon (toasty!!).

Planen er at man vil finde tilbage til det spilbarheden fra seriens ældre 2d kapitler, men altså sikkert gengive det i 3d med moderne grafik. Yderligere vil der også blive budt på en "Tag Team Mode" samt "den dybeste historie i noget kampspil". Online skulle spillet ifølge Warner ligeledes byde på "den mest udførlige online oplevelse der nogensinde er set i et kampspil".

Selvtilliden synes altså i orden, men om Scorpion, Sub-Zero og Liu-Kang virkelig er tilbage i topform, må vi altså vente helt til 2011 med at finde ud af.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.