Skip to main content
Gamereactor Morten Breum - Drop

Morten Breum - Drop

Musik skal bedømmes efter funktion og efter adskillige gennemlytninger må man spørge sig selv, hvad man egentlig skal bruge DJ'en Morten Breums debutalbum Drop til.
Nicolaj Pedersen 25 september 2009

Stilen er ambient og minimalistisk electronica af den slags, der med et koldt og monotont pumpende lydbillede, gør sig perfekt til et overophedet dansegulv pakket med svedende mennesker.

Musikken falder derfor fuldstændig igennem når det tages ud af sin rette kontekst og presses ned på et album. Numrene - hvoraf størstedelen er instrumentale - er atmosfæriske og legende, men de er for lange og mangler både substans og melodi.

Bedre bliver det ikke på de numre, der gæstes af solister som Nik & Jay og Camille Jones. Disse numre er dårligt mixet og arrangeret og vokalen får ikke plads i lydbilledet. Det får én til at tænke på, om solisterne er med for numrenes skyld eller for at understrege Breums succes som DJ.

Gå uden om dette album og hør Breums musik live i stedet.

Fuld profil 13 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.