Det ene medlem af Black Star, Talib Kweli, udgav for kort tid siden et nyt og mere strømlinet album. Nu er tiden så kommet til Mos Defs nye album, og det er absolut i en helt anden ende af spektret. Allerede på debuten, "Black On Both Sides", så vi trang til at skabe musik, der ligger udenfor de gængse Hiphop rammer.
På "The New Danger" bliver denne lyst trukket endnu længere ud. Live instrumenter, guitarsoloer, stille soul, stemninger fra Electric Ladyland - Mos Def vil presse det hele ned på én skive. Det er svært forvirrende, men også helt vildt interessant og dybt engagerende. Når Kanye West pludselig smider überhittet "Sunshine" på banen, er det svært ikke at forestille sig en panisk A&R-mand med krav om bare en lille bitte single.
"Sunshine" er et fedt nummer, men det er resten af The New Order der virkelig rykker, hvis du er frisk på lidt udfordring.