Lige pludselig tager fanden Motorola ved hornene og fluks kaster en masse nye mobiltelefoner ud på markedet.
Der har været lidt rygter om nogle af deres nye modeller, men nogle kommer også som en overraskelse. Modellerne er:
MotoRIZR Z3:
En slider-model med Edge, 2-megapixelkamera og stereo Bluetooth, så du kan høre musik i trådløse høretelefoner. Den bruger MicroSD og skulle komme i flere forskellige farver.
MotoRAZR MAXX:
En opfølger til 3G-RAZR'eren V3x. Den har både Edge og turbo-3G (HSDPA). Der er 50 MB intern hukommelse, et 2,2" display og med 2 megapixel i kameraet.
Den skulle komme i slutningen af 2006, men hvor vides endnu ikke.
MotoKRZR K1 og K1M:
Denne mobil har vi hørt under navnet Canary. Den skulle også have stereo Bluetooth, et 2-megapixelkamera og et betydeligt stort batteri.
K1M er versionen mindre med kun 1,3 megapixel og en milimeter tykkere.
Billederne er i ovennævnte rækkefølge.