Jeg er ikke umiddelbart "til" flip-style foldbare telefoner, selvom jeg sagtens, sagtens kan se sådanne enheders hverdags usecase. Jeg synes ikke at 6.1" smartphones er til stor gene for mit daglige liv, og er ikke desperat for at gøre dem mindre. Men samtidig skal jeg være hurtig til at anerkende, at sådan er faktisk nogle der har det, og ikke nok med det; alle former for alsidighed i en og samme enhed bør tilskyndes, synes jeg.
Tag Motorolas Razr 50 Ultra som eksempel, en af årets uden tvivl bedste smartphone, der af helt anderledes årsager står skuldre med skuldre sammen med Google Pixel 9 Pro Fold som lysende eksempel på hvad foldbare telefoner kan. Den her telefon står dig i skrivende stund bare 6000 kroner på tilbud, og det er i øvrigt med 512GB plads. Der er ikke sparet på chipsettet indvendig, hverken af skærmene eller stort set noget andet aspekt af konstruktionen, og alligevel er den tilsvarende Samsung Galaxy S24 omtrent 1000 kroner dyrere - bindegalt.
Den her anmeldelse er stort set kun gode nyheder. Motorola har først og fremmest gjort de fysiske designs sjove, og du kan få et hav af farver, men også vælge materialer til bagsiden. Vi fik udleveret den mørkegrønne i en afart eco leather. Det føles fantastisk, og systemfarverne er matchet direkte til. Desuden er det premium materialer her. Glasset på den lille skærm er i Gorilla Glass Victus, rammen er aluminium, der er dual SIM, IPX8-certificering, et 4000mAh batteri, 45 watt trådet opladning og sågar 15 watt trådløs opladning. Se, ingen kompromisser her.
Hele fronten er et stort touch-panel på 4" i 1272x1080 - det er også et LTPO OLED med Dolby Vision, 165Hz refresh-rate, HDR10+ og en lysstyrke på 2400 NITS. Det er ret vildt, når der nu er tale om et front display, men du kan vitterligt åbne samtlige apps, udføre alle systemfunktioner, se Netflix, åbne NemID - det er her alt sammen, og fordi telefonen er så udsøgt skruet sammen får man faktisk ofte lyst til bare at holde den lukket, og udføre disse små dagligdagsopgaver med front displayet.
Når du så åbner den får du hvad der svarer til en iPhone 16 Pro Max' skærmstørrelse på 6.9", og her er det endnu en gang 165HZ, LTPO - hele molevitten. Det er virkelig fabelagtige displays, begge to med dyb kontrast, fantastisk Pantone-valideret farvekalibrering og intens lysstyrke. En gang betød et foldbart display at du ofrede kvalitet - det er ikke tilfældet her.
Razr 50 Ultra bruger en Snapdragon 8s Gen 3 sammen med 12GB RAM og op til 512GB UFS 4.0-plads - altså, igen, nul kompromisser her. Den præsterer præcis som man ville forvente et flagskib ville, og der er lovet tre OS-opgraderinger (der dog virkelig ikke er branchens bedste løfte i det regi). Jeg vil dog gerne love at denne vil forblive snappy i lang, lang tid.
Jeg sagde at der "stort set" kun var gode nyheder her, og jeg mente det. Men det er dog en skam at Motorola har valgt en 2x telefotolinse i stedet for en langt mere brugbar ultra-wide. Den er på 50 megapixe i f/2.0, og Motorola har efterhånden ret solid farvekemi og skarphed. Disse billeder er fikse uden at være prangende, ingen tvivl om det, og du kan sagtens stole på den når du tager billeder af din feriepizza eller selv et enkelt bar-billeder eller to i ringe lysforhold. Men man mangler den bredere vinkling fra en ultra-wide, og selvom en telefoto har lettere ved at opdage dybde og dermed tager lidt bedre portrætter, så er bare 2x stort set ubrugeligt som optisk zoom. Det sjove er at den billigere Razr i år netop skifter telefotolinsen med en ultra-wide - mærkeligt!
Når det så er sagt kan 512GB-versionen blive din for bare 6000 kroner. Det er for sindssygt. Ikke bare er hardwaren langt mere alsidig, alt ved den her telefon er stort set et slam dunk. Transformativ, som Pixel 9 Pro Fold, er den ikke, men det her er blandt årets bedste. Ingen tvivl om det.