Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Motorola ThinkPhone

Det er et lidt aparte samarbejde, men det fungerer altså glimrende.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom at branchen bevæger sig med lynets hast, så er der, heldigvis, nogle enkelte ting der aldrig ændrer sig. Eksempelvis vil en glat forretningsmand, eller kvinde, altid foretrække en ThinkPad fra Lenovo, det er en business laptop der efterhånden indgroet blandt verdens jakkesæt, og også bare generelt i større virksomheder, at de er blevet fast inventar - brandet er ubestrideligt.

HQ

Så derfor kan man, og måske bør man også, bruge ThinkPad-navnet til at brande andre, lignende stykker forbrugerelektronik også? Sjovt nok har Motorola, der ejes af Lenovo, forsøgt at gøre dette i noget der ligner ni år, og slutresultatet, Motorola ThinkPhone, er nu landet på hylderne.

Det er, ligesom ThinkPad laptops, en såkaldt "enterprise smartphone", som betyder at beskyttelse, pålidelighed, sikkerhed og brugervenlighed er i højsædet på en anden måde. Det betyder at du bagpå har samme Aramid Fibre, som føles som ren kulfiber. Der er dobbelt SIM, aluminiumsramme, Gorilla Glass Victus, MIL-STD 810- og IP68-certificering og fire års sikkerhedsopdateringer fra Motorola.

Motorola ThinkPhone

Fokus har uden tvivl på at appellere direkte til de samme business-folk der de facto enten får udleveret eller selv køber den nyeste ThinkPad, og der er både en æstetisk og en konstruktionsmæssig lige linje at trække imellem de to - det er i øvrigt en ret stor kompliment. Derudover er der både et 5000mAh batteri, 68 watt trådet opladning og overraskende nok 15 watt trådløs opladning.

Dette er en annonce:

ThinkPhone fås også med Motorolas Ready for PC softwaresuite. Det betyder at du automatisk kan køre dine smartphone apps direkte fra din Windows PC, bruge telefonen som webcam og dele filer utrolig gnidningsfrit. Andre medier beskriver brugeroplevelsen som besværlig, men vores oplevelse her er at dette er det tætteste Android/Windows kommer på Apple-niveau af kontinuitet mellem enheder. Eller om ikke andet er det i hvert fald et glimrende alternativ til Windows' indbyggede My Phone. At der også er en programmerbar rød knap i øvre venstre hjørne gør kun det hele endnu bedre.

Indvendig finder vi en Snapdragon 8+ Gen 1, som er et flagskib fra 2022, og pointen er derfor at der er masser af hestekræfter under kølerhjelmen. Du kan få op til 12GB RAM og 512GB plads, begge stemmer solidt overens med hvad man kan tillade sig at forvente til de godt 7000 kroner Motorola beder om. Vi har ingen grund til at tro at ThinkPhone forbliver noget andet end snappy, hurtig og flagskibsagtig.

Displayet er ligeledes glimrende. Det er et P-OLED på 144Hz, som understøtter HDR10+. 6.6 tommer er desuden rigeligt, og selvom at opløsningen ser lav ud på papiret, 1080x2400, så er det helt fint. Der er desuden en optisk fingeraftrykslæser, så det hele spiller altså, ingen tvivl om det.

Motorola ThinkPhone
Dette er en annonce:

Omme bagpå finder vi en 50 megapixel f/1.8 standard linse, en 13 megapixel 120 graders ultra-wide og en 2 megapixel dybdesensor, der udelukkende assisterer med portrætter taget af hovedlinsen. Der er heldigvis ingen kedelig makrolinse, eller en ligegyldig 2x telefoto - Motorola har fokuseret på hvad der fungerer. Kameraet er ikke som sådan noget at råbe hurra for, men det fungerer tilforladeligt.

Det er i det hele taget ret let at kalde den her telefon en succes. Den er ikke ovenud dyr, og det ekstra du betaler får du MIL-STD 810H-certificeringen, Ready For-platformen og en konstruktion der er produceret og designet med pålidelighed for øje. Men der er, heldigvis for Motorola, ikke nogen central faldgrube eller ankepunkt her.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold