Mount & Blade: With Fire & Sword

Det tog mig omkring tre timer før jeg forstod Mount & Blade: With Fire & Sword, og endelig fandt en løsning på at min nøgne ridder manglede tøj. Spillet er old-school på den skrabede måde, og kaster dig på hest ud i sen-middelalderen og et område, der går fra Centraleuropa til Moskva, uden andet end en ultrakort forklaring af kampsystemet. Et kampsystem, der til gengæld er det tætteste du kommer på sværdkamp, uden at hoppe i en rustning og tage til middelalderfestival.

Serien går en del år tilbage, hvor det startede som fritidsprojekt for et tyrkisk ægtepar, der senere blev til udvikleren Taleworlds. Og det har ikke ændret sig meget siden. Den selvstændige udvidelse With Fire & Sword tilføjer musketter og pistoler, men er udover andre små-ændringer det samme spil. Det er en serie, der virker som om den hører til en anden tidsalder; dengang hvor spil kom på disketter, og underholdning var noget spilleren arbejdede for.

Dit første indtryk af spillet vil derfor være det dårligste, specielt fordi at det grafisk ligner noget fra middelalderen. På et kort, der ikke kunne være grimmere hvis det prøvede, bevæger du dig og din hær rundt fra landsbyer til slotte. Når du i kampsituationer skifter til et tredjepersons perspektiv, er de dertil indrettede kamppladser pænere, men stadig noget man kunne have lavet for ti år siden. Grafikken er ikke grunden til at spille Mount & Blade: With Fire & Sword.

Lige fra du kreerer din ridder-persona som i et rollespil, med bunkevis af forskellige egenskaber, der giver mulighed for at spille på lige præcis den måde du vil, er det her et spil, der handler om at udleve sine indre middelalder-fantasier. Forviste tronarvinger kan sættes tilbage på tronen, fæstninger belejres og alkohol indtages i utallige kroer.

Spillet handler mere om at simulere en verden end action og strategi, og det går igen i kampsystemet. Momentum, position og timing betyder alt. Selv med den bedste rustning og det bedste våben er du nødt til at koncentrere dig, da et godt placeret skud eller sving kan ændre slagets gang.

Du har højst sandsynligt en hest, da de er en enorm fordel på slagmarken (så længe du ikke rider mod folk med spyd). Udover den større mobilitet overføres momentum fra en hest i galop direkte til dit sværd, der i et præcist leveret sving får hovedet på en uopmærksom lejesoldat til at slå blodsprøjtende kolbøtter i luften. Som så meget andet i With Fire & Sword skal du selv forestille dig den sidstnævnte detalje - præsentationsmæssigt er spillet utrolig simpelt og spartansk.

Der er ikke noget decideret mål i spillet - det sørger du selv for. Du guides til dels af trivielle opgaver som byledere og regenter giver dig, men hvordan du rent faktisk overlever, må du selv finde ud af. Udover de nævnte første fem minutter får du ikke fortalt noget om hvordan du spiller. Det er et seriøst problem for spillet, der vil afskrække mange.

Min første oplevelse med spillet startede godt. Jeg fangede en lokal bande for en landsby, og var for en tid helt hos bønderne. Så blev jeg overmodig, ville høste mere jubel fra de simple bønder, og fik middelalder-smæk af en mere organiseret banditgruppe. De tog mig til fange, og i flere uger var min fremtid uvis.

Jeg slap fri, men havde mistet alt. Jeg stod nu nøgen ude i et grumset ingenmandsland, taknemmelig for at spillet ikke går i detaljer med hvorfor jeg var strippet til benet. Heldet var ikke med mig, og jeg var nødt til at give op på at opbygge en ny karriere, samt finde noget tøj. Jeg bed skammen i mig, og startede et nyt spil på den nemmeste sværhedsgrad. Livet som ridder gik bedre (og mere påklædt) derefter.

En stor årsag til mine problemer stammede fra, at det kan være svært at finde den information du har brug for. Der er ikke nogen, der fortæller dig hvor du kan hyre lejesoldater (kroer og specielle lejre), som hurtigt bliver livsnødvendige, og jeg var ofte nødt til at ty til Google for at finde ud af simple ting som hvordan handel fungerede.

Den nye tilføjelse af ildvåben ændrer ikke væsentlig på Mount & Blade-formlen. De tilbyder et langsommere og hårdtslående alternativ til de hurtigere men svage buer. Flerspiller-mulighederne fra Warband, seriens sidste udgivelse, er også til stede. Det er Counter-Strike med sværd og heste, der med spillets medrivende kampsystem og store spillerantal (64) er værd at stifte bekendtskab med.

Spillet er en middelaldersimulation, men er også tydelig kunstig. Der er noget mekanisk over spillets middelalder. Næsten alle samtaler er ordret de samme, med nøgleord byttet ud. De vigtige missioner som konger og tsarer giver dig gentages, og handler bare om at øge et tal - være det din ridders erfaring eller omdømme.

Spillets styrke ligger klart i kampene. Alt der foregår på oversigtskortet er egentlig bare en masse tal der går op og ned, mens computerstyrede brikker rykker frem og tilbage.

Det ville uden diskussion være et bedre spil, hvis udviklerne havde gjort mere ud af præsentationen, men som det er, leverer det stadig ridderoplevelsen. Du kan mærke vægten af slaget fra et gigantisk tohåndssværd, når det skærer igennem en hest og dens rytter.

Mount & Blade: With Fire & Sword er et spil, hvor du træder i en ridders metalklædte fodspor, og lever i en simplere tid - historisk og spilleteknisk. De fleste vil løbe skrigende væk første gang de ser spillet, men for de tålmodige er der heftige sværd-tæsk.