Indie-horrorspillet Mouthwashing tog indie- og horror-fans med storm, da det landede på PC i efteråret 2024. Det er et helt specielt og lille low-poly horrorspil, som kan gennemføres på mellem 3 og 4 timer, hvis man altså vil have det hele med. Er det bare historien man går efter, taler vi om et par timer.
Jeg har ikke personligt haft mulighed for at spille Mouthwashing, men ud fra hvad man kan læse på de sociale medier og i diverse anmeldelser, er det her spil noget helt særligt og noget, man bør opleve, hvis man har den mindste smule interesse i horror eller narrative spil.
Mouthwashing er ude nu på PC, og kommer nu til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og Nintendo Switch i løbet af 2025.
