Er der et punkt hvor konkurrenterne for alvor er trukket fra finske Nokia, er det når det kommer til multi-touch funktionen. Det skyldtes at firmaet ville mere end sine nærmeste konkurrenter og det resulterede i Nokia 5800 XpressMusic sidste år. Denne gav feedback og rystelser alt efter, hvad forbrugeren foretog sig på skærmen. I horisonten venter endnu en touch-screen smartphone i Nokia N97, men fælles for dem begge er, den begrænsede overflade af funktioner disse skærme skulle give.
Det skyldes at mobilgiganten har valgt single-touch i stedet for Apples populære multi-touch scenarie. Men dette kan meget vel blive fortid, da rygterne siger at Nokia arbejder på flere nye modeller med en mere komplet trykfølsom skærm. Modellerne vil have multimediefunktioner, 3G teknologi og blive præsenteret i år, formodentlig allerede i næste uge på årets Mobile World Congres messe i Barcelona, Spanien.