Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
musik-anmeldelser

Woodkid - The Golden Age

Woodkid er på banen med sit debutalbum og Magnus bliver blæst væk.


Tidligere på ugen anmeldte jeg Woodkids to EP'er her på siden. De fik et solidt 8/10 især grundet deres unikke musikalske natur, men samtidig var jeg bekymret for om slutresultatet ville blive for todelt, mellem de store symfoniske kompositioner og de skrøbelige ballader på The Golden Age.

Nu er debutpladen The Golden Age endelig landet. Jeg har lyttet intenst i næsten en måned (en topkarakter tager nu engang tid), og kan heldigvis sige at alle bekymringer hurtigt faldt døde til jorden. For hvad vi har med at gøre her, er et mesterværk. Ikke nødvendigvis perfekt, men en unik og følelsesladet lytteoplevelse fra start til slut.

Woodkid kalder selv hans unikke musikalske stil for orkestreret folk. Denne beskrivelse er ganske rammende. I centrum ligger Woodkids skrøbelige vokal, der virker som en rød tråd gennem albummets i alt 14 skæringer. Rundt om denne vokal buldrer gigantiske symfoniske kompositioner bestående af storslåede blæsere, syngende strygere og hårde taktfaste perkussionslag. Albummet introducerer dette musikalske eksperiment med titelnummeret The Golden Age, der med en Queen-lignende åbning med enkle klavertoner og bløde strygere brillant formår at introducere Woodkids dualistiske lydtendenser. Nummeret eksploderer derefter i en gigantisk symfonisk opsætning, der skriger mod himlen af ambition og den tekniske kunnen til at realisere den. Ligesom numre som Run Boy Run og Iron holder fast i det taktfaste lyddesign, og tager lytteren på en musikalsk rejse, der nærmest flyder over med kreativitet og sans for detalje.

De rolige ballader er dog stadig til stede og både Boat Song og Where I Live formår, ligesom på EP'erne, at skabe et fuldstændig uforstyrret musikalsk pusterum, hvor både lyrik og vokal bliver sat på spidsen. Disse numre beviser at Woodkid ikke kun forstår symfoniske, filmiske opsætninger, men så sandelig også kan skrive betydningsfulde tekster der emmer af savn, kærlighed og passion. Lytteren bliver nærmest taget med på en musikalsk rejse ind og ud af forskellige musikalske og filmiske æraer.

For nøglen er nemlig filmmusik. Dette tema gennemsyrer hele albummet. Hvert et nummer er som taget ud af en episk filmscene. Stabat Matter kunne passe ganske glimrende til en John Woo instrueret Red Cliff efterfølger, hvorimod Conquest of Spaces ville være perfekt som underbyggende underlægningsmusik til en superhelte outtro. Dette er resultatet af brugen af ægte symfoniorkesterindspilninger, der giver den episke lydside det ekstra spark, som symfonisk popmusik ofte virkelig behøver. Selve kompositionerne og den symfoniske opsætning er enkle, da de tydeligvis skal passe ind i popformlen. Det gør dem ikke mindre komplekse og i stedet åbner dette en genre, som måske som udgangspunkt kan være nichepræget, men alligevel kan nå et større publikum.

Alle musikelskere skylder dem selv at lytte til Woodkids mesterstykke af et debutalbum. Det er som udgangspunkt unikt, ikke fordi at han betræder ny musikalsk grund, men fordi sammensætningen af de musikalske elementer som han bygger numrene af, er enestående.

Det musikalske eksperiment består i at bruge gigantiske symfoniske armbevægelser til at forstærke den klassiske folk og pop. Hertil kommer den karakteristiske dybe vokal, der giver musikken det lille skud personlighed, der sender The Golden Age mod musikalsk storhed. Det er måske for unikt og utilgængeligt for nogle ved første gennemlytning, men et mesterværk, det er det uden tvivl.

Woodkid - The Golden Age
10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer