Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
musik-anmeldelser

SoundReactor: Super Smash Bros. Ultimate

Lydsporet til Super Smash Bros. Ultimate er mindst ligeså imponerende som spillet. Både hvad angår størrelse, spændvidde og kvalitet. Det er en kæmpe bedrift i sig selv.

Facebook
TwitterReddit

Der er ingen kontrovers i at påstå, at Super Smash Bros. Ultimate er som et kontinent. Kæmpestort, i den forstand at spillet indeholder masser af karakterer, masser af baner, masser af små finurligheder, og, ikke mindst, masser af musik. Det forlyder sig endda at Masahiro Sakurai sendte invitationer ud til at opbygge lydtæppet over et år i forvejen, før spillet selv overhovedet gik i produktion. Nu hvor alle skulle være med, krævede det så sandelig også en indsats at omskabe så meget forskelligartet musik til et fælles udtryk, uden at tabe det velkendte fra hver melodi. For Nintendo besidder om nogen et lydbibliotek der er dyrebart for mange af os, noget så dyrebart skal behandles med respekt, ikke sandt? Sågar findes en livekanal på YouTube hvis eneste eksistensgrundlag, er at streame Nintendo-produceret musik 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.

Det er en kavalkade af velkendte klassikere der ramme sendefladen her, helt tilbage fra slutfirserne og op til i år. Alt fra temaet til Flash Man-banen fra Mega Man 2 til det storslåede orkestrale "Id (Purpose)" fra Fire Emblem: Awakening er repræsenteret her. En del melodier er omarrangeret og remixet til ikke blot at ramme en fælles lyd, men ligeså at ramme en stemning til passer til spilseriens karikerede og meget kontrastfyldte univers. Vig tilbage, Woody Jackson, du som troede du var ambitiøs med dine mangeartede kompositioner til Red Dead Redemption 2. Spillet har i alt næsten 1000 melodier af forskellig længde, hvoraf omkring 130 er nyindspilninger. Det er denne skare af nye arrangementer som anmeldelsen her vil fokusere på, foruden hovedmotivet der står i spidsen for spillet, skrevet og komponeret af Hideki Sakamoto.

Lad os skue dette mesterværk af et hovedmotiv først. Uden omsvøb og forherligende beskrivelser, er "Lifelight" et fantastisk stykke musik. Som et godt stykke third wave progressiv jazz, formår Sakamoto at få moderne rytmisk musik til at mødes med store orkestrale bevægelser i en flot udarbejdet, og ørehængende, melodi. Mødet mellem et trommesæt der spiller en velkendt rockrytme i fire-fjerdedele og violin der glider rundt i portamento er bare en spændende måde at angribe et hovednummer på, i en spilindustri der som regel udelukker det ene fra det andet. Cirkelprogressionen i stykket er ligeså til at føle på, og det er også denne gennemgang der går igen som motiv i "Final Destination" og den dunkle, anderledes skåret melodi brugt til "Vs. Master Hand", hvor der leges med dur og mol. Det giver samtlige en hel del ekstra pondus at have en så mindeværdig progression i nakken.

Super Smash Bros. Ultimate

I det hele taget lader det til at affæren mellem de orkestrale tiltag fra "Lifelight", det elektriske trommesæt og 80er-elspaden med rumklang er den sammenhængskraft som Masahiro Sakurai har søgt efter. Jeg hører det allertydeligst ved "The Battle of the Summit!", originalt fra Pokémon Sun og Pokémon Moon, som er en fremad tromlende rock opera med fuldsmadder på de storladne guitarsoloer vi alle har spillet luftguitar til. Et konstant frembrusende vandfald af en melodi, hvor der hele nummeret igennem ligges ekstra kort i puljen, uden at miste de allerede eksisterende elementer. Violinerne leger call-and-response med guitaren, koret bjæffer løs som var en majestætisk gospel-koncert, og i baggrunden fortsætter den standhaftige trommeslager sit ridt fremad mod sejer. Udover at eksemplificerer grundtemaerne for alle de nye arrangementer, giver melodien også perfekt mening for en karakter som Incineroar.

Det er dog ikke alt sammen en lystig dans på roser. I kraft af forsøget på at skabe en fælles stemning, og i og med at meget anvendt komponering er af elektronisk art, har et par numre en tendens til at ramme en meget flad, plastik lyd, som mangler dybde. Jeg fristes til at sige, at det er en halvkvalt MIDI-kvalitet komponeret på en gammel bærbar i et soveværelse. Genindspilningen af "Guile's Theme" er især slem, og "Lost Painting" fra Castlevania-serien og "Seaskape" fra Splatoon lider samme skæbne. Det er en underlig skæbne, taget i betragtning af den ellers høje produktionskvalitet som lydsporet ellers bærer præg af.

Dog er lydsiden som helhed en succes, og det er imponerende at det overhovedet er lykkedes så godt, taget i betragtning af omfanget. For ikke blot er kompositionerne dybe, alsidige, og bevæger sig over mange forskellige genretræk, men det er simpelthen så meget af det. Musik helt tilbage fra Super Smash Bros. til Nintendo 64 er til stede her! Ikke blot på karaktertilgængeligheden ville Sakurai skabe det ultimative kapitel i Smash Bros.-serien, men så sandelig også på lydsiden. Det giver den et noget broget udtryk, men for det meste er dette bundet smukt sammen, med fin sløjfe og bund, af et meget stærkt hovedtema og masser af stærke nyindspilninger af kendte klassikere. Det er et soundtrack der, blot ved at lytte til det, giver mig lyst til at spille Super Smash Bros. Ultimate igen og igen, og det er nok dets stærkeste kvalitet. Selvom mange af melodierne er bekendte, får en hel del nyt liv og jeg selv har fundet nye yndlings blandt numre jeg ikke tidligere anså som stærke. Nuvel, kategorien for Bedste Lyd er der faldet dom over, men havde Super Smash Bros. Ultimate haft mulighed for at komme i betragtning, tror jeg bestemt det kunne have løbet med en pokal.

Super Smash Bros. Ultimate
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.